Choose Market

Kompetencer

Udvikling

I tæt samarbejde med arkitekter og kunstnere såvel som offentlige og private kunder, bliver AQUA-TEKNIK ofte involveret i første stadie af et projekt, hvor en idé endnu er på dets spæde startfase og under udvikling.

Vores primære rolle er, at inspirere projektgruppen med de adskillige muligheder der findes inden for de arbejdsområder, vi beskæftiger os med.

Derudover er det vores opgave at sikre, at de endelige ønsker og behov kan realiseres og udføres teknisk samt at bidrage med forskellige løsningsforslag med fokus på 'cost-efficiency' og miljø.

AQUA-TEKNIK opfordrer alle projektparterne til at involvere os i projektudviklingsfasen, med henblik på at udnytte vores erfaringer inden for de forskellige forretningsområder bedst muligt.

Hos AQUA-TEKNIK betragter vi vores involvering i udviklingsfasen som en del af vores salgsarbejde, hvorfor denne er uden omkostninger og forpligtelser for projektparterne.

 

Konceptuel Design

I forbindelse med de mange, alsidige projekter, som AQUA-TEKNIK har gennemført i de seneste 30 år, har vi opbygget dybdegående kendskab til alle tekniske aspekter inden for vandbehandling, og har desuden en omfattende viden om alle drifts- og forretningsmæssige emner. Viden, som er væsentlig i projektets indledende fase – og som i mange tilfælde endda er en forudsætning for, at projektet overhovedet gennemføres og realiseres.

For water park-projekter, forlystelsesparker, konkurrencebassiner og traditionelle svømmebadsfaciliteter, som ønsker at tiltrække gæster med unikke effekter og professionelt udstyr, tilbyder AQUA-TEKNIK at designe og visualisere et basiskoncept med mulighed for adskilligt specialudstyr til ethvert projekt.

Som noget helt specielt, har vi udviklet et særligt designkoncept for sikkerhedstræningsfaciliteter (Safety Training) med specialudstyr for helikopterdykning, 'hoisting' fra vand, redningsflådetræning og vindmøllerappelling. Et koncept, som er et eksempel på vores brede erfaring inden for specialprojektering og indkøring af både vandbehandling og specialudstyr, og hvor akrylruder ligeledes kan være en betydelig del af et projekt.

 

 

 

Projektering

AQUA-TEKNIKs ydelser omfatter, blandt andet, projektering, som tilbydes i forbindelse med worldwide-projekter på basis af de internationale Fidic ’Design and Build’-vilkår eller med udgangspunkt i nationale regler og love.

AQUA-TEKNIK tager fuldt funktionsansvar for alle projekttyper, og vores organisation såvel som selskabets økonomi er gearet til at forestå large scale projekter.   

Vores viden og know-how inden for projektering af vandbehandling er opbygget og udviklet over 30 år, og AQUA-TEKNIK har således et dybdegående kendskab til alle relevante vandbehandlingsprincipper, der anvendes i de forskelligartede brancher, vi er specialiseret i. Overordnet set, bliver projektering dokumenteret i form af detaljerede plan- og snittegninger samt 3D-tegninger. I særlige tilfælde vil flowet blive verificeret af CFD-modellering med henblik på at sikre korrekt og tilstrækkeligt flow. Specielt i forbindelse med forebyggelse af algevækst på akrylruder i bassiner, er dette et særligt vigtigt aspekt.

Generel energioptimering, herunder tryktabsberegninger, er en naturlig del af ethvert projekteringsarbejde udført af AQUA-TEKNIK. Forslag til energioptimerende løsninger er vores force og kan, i ethvert tilfælde, forventes af os.

 

 

Installation

Med henblik på at forkorte installationsperioden for diverse sektioner af vandbehandlingsanlæggene på selve byggepladsen, præfabrikeres delene på AQUA-TEKNIKs eget værksted. Visse PVC-komponenter er egenproduktion og altid på lager, hvilket desuden er tilfældet med PVC- og PE-fittings.

Af miljømæssige årsager, har en stor del af installationer været foreskrevet med PE-svejsning igennem de sidste 5 år, hvorfor AQUA-TEKNIK har in-house-udstyr til at foretage PE-svejsning.

Da traditionelt PVC-lim indeholder et sikkerhedsmæssigt aspekt, udfører AQUA-TEKNIK altid APV på byggepladsen, og er opmærksom på, at alle forholdsregler og sikkerhedsforanstaltninger tages i betragtning i forhold til øvrige arbejdere på byggepladsen, og sikrer, at korrekt sikkerhedsudstyr anvendes.

Ved hjælp af vores kvalitetssikringssystem sikres desuden, at al relevant dokumentation er tilgængelig, og at alle funktioner på byggepladsen foretages i henhold til detaljerede planer og tegninger.

For visse udenlandske faciliteter, færdiggøres de komplette vandbehandlingsanlæg på AQUA-TEKNIKs værksted, hvorefter de demonteres og pakkes som containergods til forsendelse til kunden.

Alle installationsprojekter ledes af en Project Manager i AQUA-TEKNIK. Lokale montører involveres afhængigt af projektets lokalitet og omfang.

I forbindelse med idriftsættelse og aflevering af projekter, sikrer AQUA-TEKNIK, på baggrund af et omfattende uddannelsesprogram, at kunden er i besiddelse af drift- og vedligeholdelsesmanualer, samt at kunden er fortrolig med anlæggene.

 

Service

AQUA-TEKNIK tilbyder serviceaftaler på samtlige vandbehandlingsanlæg – nationalt såvel som internationalt, store som små.

Desuden tilbydes service af vandbehandlingsudstyr, som anvendes i offshore- og marinebranchen.

Al relevant udstyr er på lager, og vores servicevogne er klar til at rykke ud når som helst.

AQUA-TEKNIK har en 24-timers hotline-service for vores kunder i forbindelse med bestilling af reservedele eller service/reparation af udstyr. Ydermere omfatter servicen naturligvis generel teknisk kunderådgivning.