Choose Market

Helsingør Svømmearena

Helsingørs svømmefaciliteter gennemgår en omfattende forvandling

Hos Aqua-Teknik er vi stolte af at være en del af det ambitiøse projekt, der forvandler Helsingør Svømmehal til en topmoderne svømmearena. Med levering og montering af fem højteknologiske vandbehandlingsanlæg til de nye flotte bassiner, samt en opgradering af de eksisterende systemer, sikrer vi, at vandkvaliteten altid lever op til de højeste standarder.

Projektet omfatter en betydelig udvidelse, hvor den nye svømmearena bliver 9000 kvm, og hvor nye bassiner til varmtvandstræning, motionssvømning og diverse vandaktiviteter skal skabe optimale rammer for både fritids-svømmere og foreningsaktiviteter. Derudover opgraderes faciliteterne med moderne omklædningsrum, nye aktivitetsområder og en bæredygtig energiløsning, der reducerer ressourceforbruget. Det forventes at 400.000 besøgende årligt vil få gavn af svømmearenaens faciliteter.

Aqua-Tekniks arbejde indebærer blandt andet etablering af avancerede indløbssystemer, der sikrer en jævn fordeling af vandtryk og opretholder en konstant høj vandkvalitet. Vi bidrager samtidig til implementeringen af energieffektive løsninger, der understøtter projektets bæredygtige profil.

Vi ser frem til at fortsætte arbejdet i tæt samarbejde med Helsingør Kommune, Mejeriet, SwecoArchitects og SAAC, og bidrage til at skabe en moderne og fremtidssikret svømmearena, hvor teknologi og bæredygtighed går hånd i hånd.

På videoen udarbejdet af @SwecoArchitects ses 3D-film af den nye svømmearena.